Film: The Great Wall

The Great Wall er instrueret af Zhang Yimou og har formået at hente både Jason Bourne og The Green Goblin sr. til at spille henholdvis hovedrolle og en ligegyldig rolle. Hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal jeg være, fordi det er min blog), så er denne film grundlæggende “mediocre”. Det er en middelmådig film, og man sidder med en fornemmelse af, at de eneste der reelt vil huske filmen er det computergrafiske departement. Jovist, der enkelte sjove ideer, når vi snakker om selve udførslen af det store slag om muren, men ellers er alt andet i den her film (manuskrift, karaktererne, dialoger, temaer) forglemmelig.

Hverken Matt Damon eller Willem Defoe spiller nogen synderlig udfordrende roller. Ja, hvorfor Defoe overhovedet besluttede sig for at medvirke i filmen med en rolle, som er tæt på at have status som rendyrket statistrolle er uden for fatteevne. Men det er ikke kun karakterernes manglende motiver for deres handlinger, der gør oplevelsen kedelig. Filmen er tæt på at være humorforladt uden at være deprimerende. De enkelte steder, hvor man har valgt at bruge oneliners, falder jokenes bare til jorden.

Okay, givet, filmens visuelle side er udmærket. De store slag er episke i dimensioner og mange af selve action-scenerne er også gode. De rækker dog aldrig udover det man kunne forvente af en stor action-krigs blockbusterfilm. Ja, faktisk er der tidspunkter, hvor CGI-baggrunden bliver lidt for tydelig at se, hvilket kan undre, når man tænker over hvor mange penge man har brugt på filmen.

Det er en film, som er forglemmelig. Og selv de visuelle effekter er egentlig ikke synderlig imponerende. Det er en middelmådig action-film med monstre. På trods af det, så har jeg stadig set det der var værre og derfor kan filmen stadig hæve sig en smule op på det forventlige niveau for sådan en type film. Så for mig er “The Great Wall” en film som jeg vil give et 4 tal på 7-trinsskalaen. Det er middelmådigt og uden noget på hjerte og selv underholdningsdelen er middelmådig. Den vil sandsynligvis fungere, hvis du bare føler at hverdagen er blevet lidt kedelig, og derfor har brug for at blive rusket lidt op med et action-brag, der ikke kræver mange hjerneceller at flytte rundt med. Det er dog stadig ikke nok til overvinde den uundgåelig apatiske følelse jeg havde af film

4

Yeah, “The Great Wall” rammer lidt uheldigt ned i disse Trump-tider. Jeg mener, forhåbentlig er der ikke nogen som vil gå ind og tolke den her film som et udslag af hvad vi kan forvente, når den amerikanske præsident har fået bygget sin drømmemur. Enhver ved jo forresten også godt at man kan grave sig vej under en mur, right? Eller måske bare gå uden om? Jeg vrøvler…

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s