Trailer Talk: Pirates of The Caribbean – Dead Men Tell No Tales

Bow wow! En ny trailer er ude for den kommende Pirates of The Carribean film Dead Men Tell no Tales og med mere Jack Sparrow…

Lad mig bare sige det kort: Mine forventninger til denne film er rimelig små, især fordi at franchiset egentlig ikke lader til at have den store udvikling, men er nødt til at lukreret på Johnny Depp’s Sparrow. Og Jack Sparrow er en sjov og finurlig figur, men jeg ville ønske at man forsøgte sig med nogle mere interessante ideer, der kunne række ud over Johnny Depp. Den første film var helt fantastisk og den kan jeg stadig se. De to efterfølgere var mere en mixet blanding, hvor to’eren nok var den mest interessante af dem. Og så var der 4’eren, som mest af alt bare minder mig om et langt tv-afsnit. I min verden kunne den sagtens bare have været kommet ud på dvd med det samme. Men nu står vi her igen med endnu en Pirate-film, selvom jeg havde regnet med at Disney ville have lagt den på hylden, men hvor der er penge er der snart en ny film i kassen.

Hvis vi vender tilbage til de tre trailere:

Den første teaser trailer var god, især hvis man så den på et 3D lærred i biografen. Man så ikke meget andet end Salazar, hans crew og den britiske soldat Henry. Men selve sammensætningen af musik og det visuelle fungerede glimrende.

Den anden trailer, som var den første reelle trailer, gav os mere, blandt andet Geoffrey Rush, der endnu engang spiller Barbossa, en karakter, der egentlig burde have været forblevet død efter den første film. Den anden trailer var dog mere fokuseret på det visuelle end egentlig historien i filmen, og der skal ikke lyde noget negativt pip herfra. Det bliver garanteret en flot visuel oplevelse, men damn! jeg ville også ønske at der var noget tankevækkende til de her film.

Men nu er der så endnu en trailer ude og med den her får vi i det mindste noget nyt at se.

Now, hvad jeg først og fremmest var glad for at se var at der var en konkret relation mellem Jack Sparrow og den nye skurk Salazar. Jeg vil have rullet mine øjne, hvis jeg endnu engang skulle se en skurk med vage intentioner. Her lader det til at Salazar har et personlig vendetta mod Sparrow, hvilket virker interessant. Herudover var det fedt at se en ung Sparrow lave ravage. Den visuelle side er endnu engang også fed. Skibet, formodentligt Salazars, der åbner sig som et stort insekt, der klar til at sluge sine fjender ser godt ud…ja, det visuelle…

På den anden side…så lader der ikke til at være meget nyt. Mange af trailerens scener ligner noget vi har set fra de tidligere film. Sparrow i fængsel, Black Pearl fanget, Sparrow der flygter…yeah, vi kender kotumen efterhånden. Angiveligt skulle dette være den sidste film i rækken, så lad os håbe på at franchiset i det mindste slutter godt af. Ellers kan vi jo altid gå tilbage og se den første film.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s